Registrering

Øremærkning

En øremærkning foregår med en special tang, der laver prikker i øret på katten. Prikkerne masseres med tusch, så koden kommer til at stå tydeligt. Det foregår under narkose hos dyrlægen – sædvanligvis sammen med anden behandling, fx neutralisering.

Chipmærkning

En chipmærkning foregår ved indsprøjtning af en ISO-godkendt mikrochip under huden i nakkeskindet. En chipmærkning kan udelukkende aflæses ved hjælp af en scanner fx hos dyrlægen.

Når din kat er øre- eller chipmærket

Efter øre- eller chipmærkningen udfylder dyrlægen en blanket, som bliver sendt ind til Det Danske Katteregister, der sørger for at kattens og dine oplysninger bliver registreret i det landsdækkende register samt på denne hjemmeside.

Er din kat allerede øre- eller chipmærket?

Du kan se om din kat er registreret ved at slå den op her på siden under menupunktet 'søg'. Såfremt der ikke er givet tilladelse til at vise mere end at katten er registreret, kan du kontakte Det Danske Katteregister på 70 27 04 47 eller sende en e-mail på info@katteregister.dk for at tjekke om din kats data er opdaterede – hvis du ønsker det kan du samtidig give tilladelse til at oplysningerne må blive vist her på siden.

Hvis du ikke finder din kats oplysninger ved søgningen, kan du henvende dig på telefon 70 27 04 47 og få yderligere vejledning.