Vejledning

Hvem kan søge i registeret?

Alle har mulighed for at slå en øre- eller chipmærket kat op i Det Danske Katteregister, men det er ikke muligt at fremsøge oplysninger om katteejere. I de tilfælde hvor du ønsker at kontakte ejeren har du mulighed for at gøre det online via den fremsøgte kat. Du kan også ringe på telefon 7027 0447 og oplyse om det fremsøgte øre- eller chipmærke.

Følgende har fuld adgang til at søge i registret:

  • Politi
  • Kommuner
  • Redningskorps
  • Dyrlæger

Når du søger i registret

Øremærket består altid af 6 tegn. Hvis du ikke kan læse hele øremærket kan du bruge et spørgsmålstegn (?) hvor der mangler et bogstav eller tal, f.eks. AS?62?. 

Microchipskode består altid af 16 tal. Det første tal er et fabrikant-nr. og skrives normalt ikke, derfor bruges kun 15 tal i koden. Hvis koden er kortere end 16 tal, indsætter du "?" foran f.eks. *08206000012345 

Før du kontakter Det Danske Katteregister, skal du kontrollere om kattens farve, køn og race stemmer med de oplysninger, du fandt frem til.

Aflæsning af øremærke

For at finde frem til kattens ejer, er det vigtigt, at kattens øremærke er rigtigt aflæst. Et øremærke består altid af tre bogstaver og tre tal, fx XZX223.

Dette system er anvendt, siden registreringen af øremærkede katte blev systematiseret i 1984. Få dyrlæger har siden da købt nogle øremærketænger, hvor der er plads til 3 bogstaver og 4 tal, hvilket vil se således ud: FZX0017.

Det kan være svært at aflæse en fremmed kats øremærke. I nogle tilfælde er det en god ide at være 2 personer om det. Hvis det er svært at aflæse, kan man smøre olie/fedtstof på kattens øre og bagefter lyse på kattens øre bagfra med en lommelygte. 

En del katte har fået tatoveret øremærket i begge ører - hvor dyrlægen har vendt tangen, så mærket kommer til at stå modsat i de 2 ører. Det gør, at du muligvis kan kombinere tal og bogstaver fra begge ører, så du kommer frem til det korrekte øremærke. 

Hvis det er helt umuligt at aflæse øremærket, måske fordi katten er urolig, kan du få hjælp hos din lokale dyrlæge.

Fund af død kat

Hvis du finder en død, øremærket kat, er det vigtigt, at ejeren får besked, så ejeren ikke skal leve i uvished om kattens skæbne. Du kan enten kontakte kattens ejer online ved at fremsøge katten, eller du kan ringe til Det Danske Katteregister på telefon 70 27 04 47 og give besked om kattens øremærke, og hvor du har fundet den. Katten kan også være chippet. Chipmærket læses via en scanner hos en dyrlæge.
Finder du en herreløs, trafikdræbt kat på offentlig vej, er det typisk kommunernes Tekniske Forvaltning eller Park- og Vejafdeling, der skal tilkaldes for at fjerne katten.

N.B. Flere og flere katte bliver chippede i stedet for at blive øremærkede. Chipmærker kan kun aflæses med en scanner fx hos dyrlægen eller et dyreinternat. Se også folderen "Lille kat! Hvis er du?"

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.